Sundhedstjek


Det siges at t år for hunde svarer til 7 menneske-år og t år for katte svarer til 5 menneske-år. Det vil sige, at ældningsprocessen for vores kæledyr sker væsentligt hurtigere end for mennesker, da de fysiologiske processer er meget hurtigere. De fleste dyrlæger anbefaler derfor et årligt sundhedscheck af dit kæledyr. Det årlige sundhedscheck giver et grundigt indblik i din hund eller kats sundhedstilstand, og du giver derfor dit kæledyr det bedste udgangspunkt for at forebygge sygdomme, inden de opstår eller forebygge og behandle eventuel sygdom, inden den udvikler sig og bliver kritisk. Der kan være særlige lidelser og sygdoms symptomer, afhængig af racer og alder, som vi er opmærksomme på i forbindelse med undersøgelsen.

Hvad indebærer et sundhedstjek:


Et sundhedstjek tager 15 - 30 minutter og varierer afhængig af dit kæledyrs aktuelle sundhedstilstand. En meget vigtig del af en undersøgelse er at din hund føler sig så tryg som mulig. Vores fornemmeste opgave er netop at give dit kæledyr den bedst tænkelige oplevelse og føle sig så tryg som mulig. Vi tjekker hele dyret igennem ved et sundhedstjek (Se faktaboks for yderligere information). Undersøgelsen kan indebære vejning og snak om kost, samt rådgivning omkring dit kæledyrs specielle forhold, og om der har været nogle problemer siden sidst.

Ved sundhedsundersøgelsen undersøger vi følgende:


" Tænder og mundhule
" øjne
" Ydre øregang
" Lymfeknuder
" Pels og hud
" Hjerte og lunger
" Poter og kløer
" Navle og lyske
" Led
" Kønsorganer
" Mælkekirtler
" Analkirtler
" Vægt/ernæringstilstand

Hvalpe og killinger: Første gang du kommer med dit nye kæledyr i klinikken er der sat ekstra god tid af hos dyrlægen. Her skal etableres en god første kontakt, så dit kæledyr føler sig tryg og får en god oplevelse første gang. Et hvalpe/killinge sundhedscheck er en grundig undersøgelse, som har det formål at konstatere, at din hvalp eller killing er sund og rask og det er dermed din sikkerhed for, at den hund du har købt hos opdrætteren, er sund og rask. Samtidig får du information og rådgivning, som kan hjælpe dig godt på vej med at opretholde din hunds sundhed og levestandard.