Jeg deltager i alle funktioner på klinikken og har kendskab til alle procedurer vedrørende røntgen, operationer og laboratoriearbejde. Jeg gør klar til anæstesi/operationer og er med til at overvåge patienterne både under og efter operation.
Jeg er også at finde i skanken/telefonen og vil meget gerne hjælpe med at vejlede omkring foder og forskellige kosttilskud.
Jeg bor i Lynge med min kæreste Oliver og vores søn William. Vi har tre små hunde Ditlev, Alvin og Hugo som jeg nyder at gå en masse ture med. Derudover har vi kaninen Dumle.
Jeg har mange års erfaring med pasning og træning af hunde, da jeg selv har haft opdræt af Border terrier, og jeg er derfor erfaren inden for drægtighed, fødsel og nyfødte hvalpe.