Vi udfører også sundhedsundersøgelse og vaccination af kaniner. Vi anbefaler, at din kanin kommer til et tjek hos dyrlægen en gang om året, hvor vi også kan vaccinere den. Ved en sundhedsundersøgelse tjekker vi bl.a. din kanins tænder, ører, øjne, pels og hud, mærker på dens mave og lytter på hjerte og lunger. Når man skal undersøge en kanins tænder, er man nødt til at bruge et otoskop med en tragt, for at kunne kigge på dens kindtænder. Det er især vigtigt at få tjekket din kanins tænder, da kaniners tænder vokser hele livet.
Der er derfor en risiko for, at de kan vokse skævt, hvis der er problemer med dens kost eller hvis den har genetisk medfødte fejl på tandstillingen. Derudover har mange kaniner med hængeører ofte problemer med for meget ørevoks i ørerne, hvilket også vil blive tjekket ved undersøgelsen.
Vi kan rådgive dig til, hvordan du giver din kanin den bedste ernæring, så både dens fordøjelse, tænder og generelle sundhed har optimale betingelser. Til sidst er det muligt at få din kanins negle klippet i forbindelse med undersøgelsen.
Myxomatose: Denne sygdom kaldes også “Kaninpest” og skyldes myxomavirus. Den smitter fra kanin til kanin via kropsvæsker, men da virus er meget hårdfør, kan den også overleve længe i miljøet. Din kanin kan derfor også potentielt blive smittet via dig (fx hvis du har fået virus på dine sko), via hø, foder, grene, madskåle, insektstik og andre ting fra miljøet. Symptomer på sygdommen er knuder/bylder/sår/hævelser omkring øjne, mund, ører og kønsorganer. Derudover kan de få feber, nedsat appetit, være nedstemte og få vejrtrækningsbesvær. De fleste kaniner dør inden for 1-2 uger efter sygdommens opstart, men nogle kaniner kan dø allerede efter 48 timer.
RHD 1 og RHD2: Disse sygdomme går under betegnelsen “Kaningulsot”. Sygdommen skyldes Rabbit Haemorrhagic Disease Virus 1 eller 2, som smitter fra kanin til kanin via kropsvæsker, men kan også smitte via miljøet fx via dit tøj, og via hø, foder osv. Det er en meget smitsom sygdom, der som regel resulterer i pludselig død uden forvarsel. Nogle gange kan kaninen miste appetitten, få feber, bløde fra næse og mund og blive nedstemte inden. Der findes desværre ingen behandling imod sygdommen, og den bedste mulighed for at undgå sygdommen er derfor vaccination. Vi anbefaler at få din kanin vaccineret 1 gang om året, også selvom det er en indekanin.
Vores prioritet er at sikre patienternes velbefindende. Vores service og vores personales arbejdseffektivitet er årsagen til vores succes for at sikre trivslen.
Mere end +45 års erfaring og fokus på kundetilfredshed.
© 2023 Farumdyreklinik.dk – Designet af Aveo web&marketing